;

Beboerforeningen for

Orehoved og Omegn 

Orehoved landsby Aktivitetskalender Bestyrelsen Nyheder Vedtægter Aktivitetsudvalg Medlemsskab Arrangementer i Orenæs Salonerne Nørre Vedby forum

§ 1
Foreningens navn er OREHOVED OG OMEGNS BEBOERFORENING.

§ 2
Foreningens formål er
- at støtte det arbejde, der gøres for at bevare og videreudvikle landsbysamfundet, det miljø og den kultur disse repræsenterer
- at støtte bestræbelserne for at give beboerne lokal medindflydelse, lokalt medansvar og lokale samarbejdsmuligheder


§ 3
Alle husstande og virksomheder i Orehoved og omegn kan blive medlem

§ 4
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og afholdes hvert år i februar måned.
Den skal indvarsles med 21 dages varsel ved annoncering.
Regnskabsåret følger kalenderåret.
Foreningen kan ikke stifte gæld.
Kontingentopkrævning udsendes i marts.
Medlemmer i restance har ikke stemmeret.
Hvert medlem har 1 stemme.
Generalforsamlingen vælger 5 bestyrelsesmedlemmer, 3 i ulige år og 2 i lige år for en 2 årig periode.
Bestyrelsen konstituerer sig selv.
Hvert år vælges 2 suppleanter.
Der vælges en revisor og en revisorsuppleant.
Ved stemmelighed foretages omvalg mellem de kandidater, der har samme stemmeantal.
Bestyrelsen skal føre protokol,
Foreningen tegnes af formand og kasserer og et bestyrelsesmedlem.

§ 5
GENERALFORSAMLINGENS DAGORDEN
1. Velkomst ved formanden og valg af dirigent
2. Valg af stemmetæller
3. Formandens beretning
4. Kassereren aflægger revideret regnskab og budget for næste år
5. Fastsættelse af kontingent
6. Indkomne forslag (skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen)
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
8. Valg af revisor samt suppleant
9. Eventuelt


§ 6
Beslutningsprocessen på generalforsamlingen er almindeligt stemmeflertal.
For at få afholdt ekstraordinær generalforsamling skal mindst 1/5 af foreningens medlemmer eller et flertal af bestyrelsen fremsende skriftlig begrundet ønske herom til formanden.
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling sker på samme måde som til ordinær generalforsamling.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes senest 5 uger efter begæring herom.
Foreningen opløses, hvis der på 2 hinanden følgende generalforsamlinger, indkaldt med 14 dages mellemrum er 2/3 flertal af de fremmødte medlemmer.
Ved foreningens opløsning anvendes formuen til almennyttige formål efter generalforsamlingens beslutning.

Vedtaget på generalforsamlingen 23.06.2016

       Lennart Scharff, formand              Karl Hansen, dirigent